Sådan søger du byggetilladelse i Byg og Miljø, trin for trin

Byg og Miljø er den offentlige portal, hvor du søger om byggetilladelse og nedrivningstilladelse, anmelder byggestart og senere færdigmelder byggeriet. BR18 kræver, at ansøgningen sendes digitalt via den løsning, kommunen stiller til rådighed, og signeres digitalt af ejeren (§ 9). Alle 98 kommuner står på portalens liste over myndigheder, så det er den vej, din ansøgning normalt skal ind ad, uanset om det er en carport, en udestue eller en tilbygning. Har kommunen ikke tilsluttet sig portalen til netop din type sag, skriver portalen det, og så kontakter du kommunen direkte.

Du må gerne søge selv. Byg og Miljø anbefaler en rådgiver, men det er kun et krav, når byggeriet ligger i brand- eller konstruktionsklasse 2 til 4. Når du har startet en ansøgning, viser portalen, hvilken dokumentation du skal udfylde og vedhæfte. Her er forløbet trin for trin, som Byg og Miljø selv beskriver det, og de fejl, der oftest forsinker en sag.

Er du i tvivl, om du overhovedet skal søge, så start med guiden om byggetilladelse. Til skure, carporte og drivhuse kan du læse reglerne for småbygninger.

Trinene er gennemgået mod Byg og Miljøs egne hjælpesider 2. oktober 2026. Vi har ikke set skærmbillederne efter login, så knapper og felter kan hedde lidt andet, end vi skriver her.

Før du logger ind

Saml det hele, før du starter. Portalen gemmer din kladde automatisk, men det går hurtigere, når du har bilagene klar. Hvilke tegninger du skal bruge, afhænger af den ansøgningstype, du vælger, og portalen viser det, når du har valgt. Byg og Miljø anbefaler en tegning af både før og efter, så det er tydeligt, hvad projektet går ud på. Tjeklisten nedenfor bygger på portalens egne eksempler på tegninger og dens vejledning om fuldmagt og klasser.

• Situationsplan. Hele grunden: hvor byggeriet står, og afstanden til skel og til de andre bygninger. Portalen har eksempler for en carport og for en tilbygning til et hus.
• Plantegning. Hver etage, der berøres, med rumnavne, areal, vægge, døre, vinduer og fast indretning i køkken og bad. Skriv målene på, ikke kun målestokken.
• Facadetegninger. Bygningen set udefra fra alle sider, med byggeriets højde. Vis terrænet, så kommunen kan se højden over terræn.
• Snittegning. Et lodret snit med højder og niveauer. Portalen nævner den især, når bærende bygningsdele belastes.
• Fuldmagt. Tilladelse fra ejerne, når du ikke selv er eneejer: fx en medejer, ejer- eller andelsforeningens bestyrelse eller udlejeren. Også når en rådgiver søger for dig. Udskriv portalens fuldmagt, eller vælg »Anmod om digital signatur«.
• Arealer. Bebygget areal og etageareal, nyt og eksisterende. Kommunen bruger tallene til at regne bebyggelsesprocenten.
• Brand- og konstruktionsklasse. Hvilken klasse byggeriet har, og ved klasse 2 til 4 hvem den certificerede rådgiver er. Carporte og skure under 50 m² er undtaget fra klasserne, et anneks til beboelse er ikke.

Trin for trin i Byg og Miljø

Byg og Miljø deler selv ansøgningen op i seks trin:

1. Start et nyt projekt. Klik »Start nyt projekt« på bygogmiljoe.dk. Portalen sender dig videre til NemLog-in, hvor du logger ind med MitID. Kladden gemmes automatisk, og du giver projektet et navn, som kun er til dig selv og ikke sendes til kommunen.
2. Vælg projektets sted. Find adressen, matriklen eller fx en bestemt lejlighed. Når stedet er valgt, viser portalen de forhold, du skal være opmærksom på der, fx gældende lokalplaner.
3. Tilføj ansøgere. Du kan invitere fx en rådgiver eller en medejer og give dem ret til at læse, udfylde eller indsende. Søger du ikke alene som eneejer, skal fuldmagten med (se tjeklisten).
4. Vælg ansøgninger. Vælg den eller de ansøgningstyper, der passer til projektet. Valget afgør, hvilket materiale du skal sende ind, så det er værd at bruge tid på. Er du i tvivl, så spørg kommunen først.
5. Udfyld alle punkter. Udfyld hvert dokumentationskrav, og vedhæft tegninger og bilag. Mener du, at et punkt ikke er relevant for dig, så skriv hvorfor. Beskriv under »Planlagt arbejde«, hvad du vil bygge, størrelse, materialer, og om noget eksisterende rives ned. Sæt også kryds ved de tekniske kapitler i BR18, byggeriet er omfattet af (BR18 § 10, stk. 1, nr. 9). Skal du bygge et skur, nævner portalen fx kapitel 4 om afløb, fordi du skal vise, hvor regnvandet fra taget løber hen.
6. Indsend. Før du sender, kan du se ansøgningen som PDF, sådan som sagsbehandleren får den. Du bekræfter, at oplysningerne er fyldestgørende, og får en kvittering. Har projektet flere ansøgninger, skal hver enkelt sendes ind for sig.

Er du i tvivl om, hvad der gælder på din grund, kan du i stedet vælge ansøgningstypen »Planmæssig forespørgsel« og sende en skitse og dine spørgsmål til kommunen. Det er ikke en ansøgning, så du kan ikke få byggetilladelse på den. Mange kommuner tilbyder også en forhåndsdialog, før du søger (BR18 § 8).

Efter du har sendt

Stedet og ansøgningstypen afgør, hvilken myndighed der modtager ansøgningen, og i projektoverblikket kan du se, hvem der behandler den. Mangler der noget, får du besked under »Overblik« i menuen om, hvad du skal supplere med. Husk at sende ansøgningen ind igen bagefter: sagsbehandleren ser først dine rettelser, når du genindsender. Sagen står stille, mens den venter på dig. Kræver projektet dispensation, fx fra en lokalplan eller fra reglerne om afstand til skel, skal naboerne normalt høres, før kommunen kan træffe afgørelse.

Når kommunen giver tilladelse, får du en afgørelse med eventuelle vilkår. Læs vilkårene, for de kan fx kræve, at bestemte forhold dokumenteres undervejs. Tilladelsen er bindende, så byg efter den (§ 37). Byggestarten anmelder du på projektet i Byg og Miljø, og du skal ikke vente på svar, før du går i gang.

Hvor lang tid tager det?

Kommunernes servicemål er 40 dage for enfamiliehuse og simple konstruktioner som carporte og garager, regnet fra ansøgningen er fuldt oplyst. Ifølge KL's opgørelse var gennemsnittet i 2025 55 dage for enfamiliehuse og 53 dage for simple konstruktioner, og kun 56 til 60 % af sagerne blev afgjort inden for målet. Er du mere end 7 dage om at svare på kommunens spørgsmål, trækkes tiden fra. Hurtige svar er derfor det, du selv kan gøre for at få en hurtig afgørelse.

Når byggeriet er færdigt

Når byggeriet står færdigt, færdigmelder du det i Byg og Miljø på det samme projekt (BR18 § 40). Ifølge portalen består færdigmeldingen af en underskrevet erklæring om det færdige byggeri, dokumentation for, at byggeriet lever op til de krav i BR18, du satte kryds ved i ansøgningen, funktionsafprøvninger og drifts- og vedligeholdelsesvejledninger og en redegørelse for eventuelle vilkår i tilladelsen. Giv bilagene navne, der siger, hvad de dokumenterer, fx »Dokumentation for adgangsforhold, kap. 2«, og vedhæft hvert bilag én gang.

Byggeri, der har krævet tilladelse, må ikke tages i brug, før kommunen har givet ibrugtagningstilladelse (§ 43). Har du søgt gennem Byg og Miljø og fået tilladelse, bliver byggeriet automatisk indberettet til BBR, så dit hus står rigtigt registreret, hvilket betyder noget for både ejendomsvurdering og et senere salg.

Fejl, der forsinker sagen

Byg og Miljø peger selv på fuldmagten, brand- og konstruktionsklassen, de tekniske forhold, tegningerne og færdigmeldingen som de steder, hvor ansøgninger oftest går galt. Dertil kommer de klassiske fejl i tegninger og tekst:

• Fuldmagten mangler. Portalen skriver, at ansøgninger afvises, hvis underskrifterne for ejerforholdet ikke er i orden.
• Forkert klasse. Kommunen kan placere byggeriet i en anden brand- eller konstruktionsklasse end den, du har valgt. Afklar klassen med kommunen, før du sender, hvis du er i tvivl.
• Mangelfulde kryds ved de tekniske forhold. Ifølge portalen kan det give længere sagsbehandlingstid, og ved færdigmeldingen skal du dokumentere netop de kapitler, du har sat kryds ved.
• Tegninger uden mål. En tegning i målestok uden påskrevne mål tvinger sagsbehandleren til at måle selv eller sende den retur.
• Mangler afstand til skel. Situationsplanen skal vise afstanden fra byggeriet til alle skel og til andre bygninger.
• Forkerte arealer. Bebygget areal og etageareal er ikke det samme. Skriv begge dele, både for det nye og det eksisterende.
• Lokalplanen er ikke læst. Portalen viser gældende lokalplaner, når du har valgt stedet, og du kan også finde dem på plandata.dk. Mange lokalplaner har egne regler for materialer, tagform og højde, så læs planen, før du tegner.
• Projektbeskrivelsen er for kort. "Ny tilbygning" siger intet. Skriv størrelse, anvendelse, materialer og konstruktion.

Hvad koster det at søge?

Kommunen vælger selv, om den tager et fast gebyr eller betaling efter tidsforbrug (BR18 § 39). Et fast gebyr er højst 1.230 kr. pr. sag i 2026 (BEK 1455/2025). Tager kommunen betaling efter tid, fastsætter den selv timeprisen. Portalen minder dig om gebyret, når du indsender, og henviser til kommunens egne takster, så se takstbladet, før du søger.

Får du hjælp til tegninger og ansøgning, koster det typisk ca. 1.500 til 15.000 kr. for en carport eller en mindre tilbygning, afhængigt af hvor meget der skal tegnes og måles op. Kun selve indsendelsen i Byg og Miljø koster ca. 2.500 kr. hos et ingeniørfirma. Læs mere om priserne i guiden om byggetilladelse.

Selv eller fagmand?

At udfylde ansøgningen ligger på trin 2 på tommestokken. Det er tegningerne og dokumentationen, der gør opgaven sværere: kræver projektet statiske beregninger eller dispensation, ligger det på trin 3 eller højere. Prøv »Søge byggetilladelse i Byg og Miljø« i værktøjet Selv eller fagmand?.