Skruefundament eller punktfundament: hvad passer til dit projekt?

Skal du bygge en terrasse, et skur eller en let overdækning, står valget typisk mellem et skruefundament og et støbt punktfundament. Begge bærer konstruktionen i punkter i stedet for en sammenhængende sokkel, og begge kan laves af en øvet gør-det-selver. Forskellen ligger i, hvor hurtigt det går, hvad jorden tåler, og hvad det koster.

Denne guide hjælper dig med at vælge. Skal fundamentet bære en tilbygning eller et rum til ophold, så læs også guiden om fundament til tilbygning og carport, for her gælder andre krav.

Sådan virker et skruefundament

Et skruefundament er et galvaniseret stålrør med en skruevinge forneden. Det skrues ned i jorden, så vingen fortrænger jorden og låser røret fast. Øverst sidder et hoved, der passer til stolpen, bjælken eller en plade. Der skal ikke graves, ikke støbes, og konstruktionen kan belastes, så snart skruen står i lod.

Skruerne findes i flere længder og diametre. Korte skruer på under en meter bruges til terrasser og små skure. Længere og tykkere skruer bruges til carporte, overdækninger og huse på stolper, og de skrues typisk i med en maskine, der også kan måle modstanden i jorden.

Sådan virker et punktfundament

Et punktfundament er en lille søjle af beton. Du graver eller borer et hul, sætter et forskallingsrør af pap i, fylder det med beton og støber en stolpesko eller en gevindstang i toppen. Når betonen har hærdet et par dage, kan stolperne monteres.

Materialerne er billige, og metoden tåler sten og rødder bedre end en skrue, fordi du kan grave udenom. Til gengæld er det tungt arbejde, især når hullerne skal ned i frostfri dybde.

Sammenligning: skruefundament og punktfundament

Hvad jorden betyder

Begge fundamenter er kun så gode som jorden, de står i. Fast sand, grus og fast ler bærer godt. Fyld, muld, tørv og vandmættet jord bærer dårligt, og her kan både skruer og betonsøjler synke over tid.

• Skruen fortæller dig noget: Går den ned næsten uden modstand, er jorden blød. Stop og find ud af hvorfor, før du bygger videre.
• Sten og rødder: En skrue, der rammer en sten, kan bøje af og stå skævt. Prøv at skrue den op og flytte den lidt, eller skift til et støbt punkt på det sted.
• Fyldjord: I nye udstykninger og ved huse, hvor der er fyldt op, kan det faste lag ligge dybt. Her er en geoteknisk undersøgelse billigere end et fundament, der sætter sig.

Frost og dybde

Når vand i jorden fryser, udvider det sig og kan løfte et fundament. Bygningsreglementet kræver derfor, at fundamenter føres til frostfri dybde (BR18 § 342). Vejledningen til reglementet og den danske standard for fundering angiver normalt 0,9 m under opvarmede bygninger og 1,2 m under fritstående fundamenter, altså fx punktfundamenter under en carport eller et uopvarmet skur. Dybden kan være mindre, hvis fundamentet er isoleret eller jorden er grov og veldrænet, men det skal kunne begrundes.

En fritliggende terrasse eller et lille skur tåler som regel, at jorden løfter sig lidt om vinteren. Her bruger mange kortere skruer eller lavere punkter. Skal skuret have tunge døre, der skal kunne lukke, eller sidder konstruktionen fast på huset, så gå i frostfri dybde. Et fundament, der løfter sig ved huset, men ikke ude i haven, giver skæve vinkler og døre, der binder.

Vælg efter projektet

1. Terrasse på jorden: Skruefundamenter er hurtigst. Punktfundamenter er billigst, hvis du har tiden.
2. Hævet terrasse: Begge dele, men brug længere skruer eller dybere punkter, og husk at en hævet terrasse kan kræve tilladelse. Det hører under reglerne for byggeri tæt på skel, som du kan læse om i guiden om hvor stort et skur du må bygge.
3. Skur og redskabsrum: Begge dele. Er dine småbygninger tilsammen på højst 50 m², skal du ikke søge tilladelse, og styrken skal ikke eftervises ved beregning (BR18 § 5 og § 6). Du skal stadig overholde reglerne om højde og afstand til skel.
4. Carport og overdækning: Punktfundamenter i frostfri dybde eller lange skruer. Tag og sne giver store laster, og vind kan løfte en åben carport, så stolperne skal sidde godt fast.
5. Anneks, tilbygning og rum til ophold: Fundamentet skal dimensioneres, og ofte vil kommunen se dokumentation. Det er ikke en gør-det-selv-beslutning.

Sådan sætter du skruefundamenter til en terrasse

1. Afsæt terrassen med snor og pæle, og mål diagonalerne, så den er retvinklet.
2. Afmærk skruernes placering efter leverandørens tabel for afstand mellem punkterne.
3. Graver eller skruer du dybere end 40 cm, og kender du ikke ledningernes placering, så forespørg i LER først. Det er et krav i ledningsejerregisterloven.
4. Skru den første skrue i, og hold den i lod med et vaterpas på to sider undervejs.
5. Sæt alle skruer, og juster hovederne i samme højde med snor eller laser.
6. Monter bjælkerne og tjek, at alle punkter bærer. En skrue, der giver efter, skal ned i fast jord.

Sådan støber du et punktfundament

1. Grav eller bor hullet i den dybde, projektet kræver, og lidt bredere end røret.
2. Sæt forskallingsrøret i, fyld jord omkring, og hold det i lod med lægter.
3. Fyld beton i lag, og stød luften ud med en lægte.
4. Sæt stolpeskoen eller gevindstangen i, mens betonen er våd, og ret den ind.
5. Lad betonen hærde, og vand den i varmt vejr, så den ikke tørrer for hurtigt.

Pris pr. 2026

Kilderne er ikke enige. uldumbyg.dk ligger på op til 2.200 kr. pr. skrue, og punktfundamenter til en carport koster mere end til et skur, fordi de skal længere ned. Ikke alle kilder oplyser, om priserne er med moms.

Et eksempel: En terrasse på 4 x 5 m med 12 punkter koster ca. 5.400 til 15.000 kr. i skruefundamenter med montering og ca. 7.200 til 24.000 kr. i støbte punkter fra en fagmand. Det er vores udregning ud fra intervallerne ovenfor.

Skruefundamenter koster mere pr. stk. end materialerne til et støbt punkt, men sparer gravning, beton og bortkørsel af jord. Bed altid om en pris pr. punkt inklusive montering og eventuel målt bæreevne, så tilbuddene kan sammenlignes.

Selv eller fagmand?

Skruer og punkter til terrasse, skur og let overdækning ligger på trin 2 på tommestokken: du kan selv, hvis du forbereder dig. Når fundamentet skal bære en bygning med krav om dokumentation, eller jorden er blød, rykker opgaven op på trin 4. Prøv opgaven i værktøjet Selv eller fagmand?, og se hvordan svarene flytter den.